Beboer

Elmåler

Elmålerne bliver automatisk aflæst online fra NRGI. Elmålerne findes i lejlighedernes kælder etage.

Vejledning om mulighederne følger altid med brevet fra NRGi.

Måleskab

Elmåler

Strøm i kælderrum

Nogle beboere har anskaffet sig fryser, som er anbragt i kælderrummet. Dette koster på grund af det forøgede strømforbrug.

Fryser i kælderen koster kr. 50,- pr. måned eller kr. 600,- pr. år. Ønsker du at tilslutte fryser i kælderrummet aftales dette med bestyrelsen. Bestyrelsen kan kontaktes her.

Kælderrum

Fryser i kælderrum

Sælger du din lejlighed?

Ejer er forpligtet til at oplyse bestyrelsen om salg – dette skal ske så bestyrelsen kan kontakte dig med relevant information efterfølgende. 

Meld ejerskifte

Udlejer du din lejlighed?

Ejer er forpligtet til at oplyse bestyrelsen ved udlejning af lejlighed – dette skal ske så bestyrelsen kan kontakte ny lejer med relevant information. 

Meld lejerskifte

Har du spørgsmål, så kan du kontakte bestyrelsen her

Der afholdes en årlig sommerfest og arbejdsdag.

Betaling af fællesudgifter dækker bl.a.:

  • Rengøring af fælles opgange og kælder
  • Udvendig og indvendig vedligeholdelse i fællesområder
  • Fællesafgifter for kommunale værker
  • Varme 

Ovenstående fællesudgifter afregnes efter lejlighedens fordelingstal og opkræves kvartalsvis forud.

Betalingen skal ske til konto nummer 5077 0001003113, der udsendes brev fra Vejlbyparkens administrator med oplysning om betalingsdatoer m.m til alle beboere.

Betaling for varme sker á conto. Samlet afregning foretages én gang om året, sædvanligvis i starten af juni.

I bebyggelsen er installeret et fællesantenneanlæg, som er tilknyttet Stofa Kabel. Dette giver adgang til et stort antal radio- og TV-programmer, danske såvel som udenlandske samt mulighed for hurtigt internet via kabelmodem. Internetadgangen aftales særskilt mellem den enkelte beboer og en internetudbyder efter frit valg.

Enkelte lejligheder har også fået lagt Waoo fiber ind.

Kontakt udbyderne for nærmere information.

Service på fællesantenneanlæg

Vi skal gøre opmærksom på, at hvis der tilkaldes service til en fejl, som konstanteres efter første stikdåse, vil den enkelte beboer selv komme til at betale for besøget. Derfor bedes man undersøge følgende forhold, inden der tilkaldes service:

  • Er der signalsvigt på både radio og TV?
  • Sidder antennekablet korrekt?
  • Har naboen samme fejl?
  • Er der driftsforstyrrelser på enkelte kanaler (se evt. Infokanalen)

Hvis det konstanteres, at den eventuelle fejl ikke skyldes nogle af de ovenfor anførte forhold, meldes fejlen til Stofa

Der er indgået aftale med ISTA om online aflæsning af varmeforbrug.

Ejere har fået tilsendt login fra ISTA – kontaktside: https://www.ista.com/dk/kontakt/kontakt/

 

Har du yderligere spørgsmål, så er du velkommen til at kontakte bestyrelsen.

Vedligehold af lejligheder

Beboerne i stuelejlighederne har brugsret over haven uden for egen lejlighed. Man ejer altså ikke haven. Denne brugsret skal fornyes hvert 5. år ved, at ejerne i stueetagerne underskriver en anmodning om brugsret til haverne, som Ejerforeningens bestyrelse fremsender til Grundejerforeningen.

For beboere i stueetagen gælder, at disse ligeledes skal sørge for græsslåning og fjernelse af ukrudt i det tilhørende stykke have. Bemærk, at ukrudtet mellem haven og brandstien også skal fjernes.

I afløbet under håndvasken i badeværelset sidder en vandlås, der jævnligt skal renses for sæberester og evt. hår.

NB! Det er meget vigtigt, at vandlåsen renses jævnlig. Stiger vandet over kanten af afløbet, løber det ned til underboen!

Rengøring af fællesarealer

Aarhus Rengøringsselskab (AAR) rengører fællesarealer, herunder

  • Trappeopgange
  • Vinduespudsning
  • Korridorer i underetage
  • Toiletter
  • Vaskerum

Beboere bedes holde deres dørmåtter fri.

Scroll til toppen

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.